Manager til CFO Services i København
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Vil du være med til at skabe fremtidens finansielle løsninger og sætte retningen for vores kunder?
Vi søger en ambitiøs og erfaren Manager til vores team i CFO Services, som brænder for at drive finansielle transformationer, lede projekter og skabe værdi for kunder og kollegaer.
Bliv en del af CFO Services hos Basico
I CFO Services samarbejder vi med nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher. Vores projekter spænder bredt – fra optimering af finansfunktioner til transformationsprojekter, der skaber varige forbedringer hos vores kunder. Vi hjælper ikke kun med at definere og eksekvere projekterne; vi er også med i implementeringen for at sikre, at forbedringerne forankres og lever videre i organisationen.
Som Manager vil du få en vigtig rolle i at lede og udvikle projekter, rådgive kunder og bidrage til Basicos vækst og stærke position inden for CFO Services.
Du vil blandt andet få ansvar for:
- Drive egne projekter fra start til slut med fokus på implementering af løsninger, der styrker kundernes finansielle set-up
- Sikre tæt kontakt med stakeholders på alle niveauer for at tilpasse projekterne til kundernes behov
- Sparre med kollegaer og bidrage til høj kvalitet i projektleverancer
- Bidrage til udviklingen af vores konsulenters faglige kompetencer gennem sparring og feedback
- Opbygge kunderelationer og styrke samarbejdet på både kort og lang sigt.
Din baggrund og dine kvalifikationer
For at få succes i rollen som Manager i CFO Services ser vi gerne, at du har:
- En relevant uddannelse inden for finans, revision, regnskab, økonomi eller lignende
- 4-5 års erfaring fra en finansfunktion eller konsulentrolle
- Erfaring med at deltage i eller lede finansielle projekter, gerne med fokus på transformation og optimering
- Stærke kommunikations- og stakeholder management-evner
- En proaktiv tilgang til udvikling – både af projekter og samarbejdsrelationer.
Skab succes for andre – og for dig selv
Hos Basico tror vi på, at din succes hænger sammen med din evne til at løfte andre. Som Manager vil du få mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer og specialisere dig inden for CFO Services, mens du hjælper kunder og kollegaer med at nå deres mål.
Vi støtter din udvikling gennem målrettet sparring, kompetenceudvikling og spændende projekter – uanset hvilken retning du ønsker at tage.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?
Ansøg nu, og bliv en del af vores team! Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, men tilføj gerne et par linjer om din motivation og erfaringer i dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af et konsulenthus i vækst
Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til over 90 nye Basico’ere. I dag er vi mere end 300 fastansatte og selvstændige konsulenter, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Fra vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund dyrker vi en kultur, der kombinerer høj ekspertise, frie rammer og et stærkt fællesskab. Hos os er samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer en naturlig del af hverdagen, og det giver dig mulighed for at opbygge et bredt netværk og adgang til ny viden.
Det sociale liv spiller også en vigtig rolle hos Basico. Du vil ofte blive inviteret til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester og vores populære fredagsvin. Som en del af Basico bliver du en del af et inspirerende miljø, hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres højt.
- Afdeling
- CFO Services
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Manager til CFO Services i København
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.