Senior Manager, Legal Services
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Drømmer du om at bruge og videreudvikle din juridiske faglighed i forskellige brancher som en del af forretningens juridiske maskinrum? Og har du lyst til at omsætte juridiske råd til konkrete og håndterbare løsninger sammen med vores Legal Services-team? Så er det lige dig, vi er på udkig efter.
Som Senior Manager hos Basico bliver det din fornemmeste opgave at hjælpe vores mange kunder med diverse juridiske problemstillinger. Din opgaveportefølje vil være alsidig og kompleks, hvilket kræver, at du evner at arbejde detaljeorienteret, struktureret og kommercielt. Kort fortalt handler det om at bruge din juridiske ballast til at omsætte regler til praktiske løsninger, som kan forankres i kundens fremtidige drift.
Din hverdag som Senior Manager i Legal Services
Opgaverne spænder bredt og vedrører alt fra kommercielle kontrakter i mange typer af brancher, selskabsret, GDPR og databeskyttelse, finansieringsret, markedsføringsret, ansættelsesret samt daglig juridisk rådgivning til rådgivning i forbindelse med større projekter såsom M&A og omstruktureringer.
Et af dine vigtigste mål bliver at skabe et dynamisk samspil mellem juridisk rådgivning og kundens øvrige forretning. Det kræver, at du tænker bredere end den umiddelbare problemstilling og inddrager alle relevante parter i udarbejdelsen af løsningsforslag. En tilgang, der giver stor variation i opgaverne – både type-, kunde- og tidsmæssigt.
Fællesnævneren er, at du får bred indsigt i kundernes forretning og udvikling, og at du som 'trusted advisor' er med til at skabe værdi for kunden. Fra intention til handling.
Du bliver motiveret af at gøre andre til en succes
Hos Basico går vi på arbejde for at gøre andre til en succes. For at få succes i rollen skal du være fagligt ambitiøs og engageret - både i forhold til dine opgaver, vores kunder og dine kollegaer.
Vi kigger efter dig, der:
- Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Har 5+ års erfaring, gerne med en kombination af erfaring fra advokathus og inhouse-erfaring (kan også være fra udstationering)
- Har rådgivningserfaring inden for fx selskabsret, M&A, kommercielle aftaler, IT/IP, databeskyttelse el.lign.
- Har et kommercielt mindset og kan se dig selv i en udadvendt konsulentrolle.
Lyder det som dig?
Du behøves ikke sende en formel ansøgning, men inkluder gerne et par linjer i dit CV om din motivation for at søge stillingen. Vi gennemser ansøgninger løbende og vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Sæt fart på din udvikling i et ambitiøst konsulenthus
Basico rådgiver og assisterer større danske og internationale virksomheder inden for en række områder. Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til flere end 90 nye Basico’ere. Samlet er vi flere end 300 fastansatte og freelancekonsulenter, der skaber værdi hos kunderne som sparringspartner til topledelsen.
Fra dag ét spiller du en vigtig rolle i vores kundeleverancer og kultur, og vi vil se din faglighed som et bidrag til vores fællesskab. Derfor er det også en af vores vigtigste opgaver at udvikle, udfordre og understøtte din faglighed på en måde, så du kan være den bedste udgave af dig selv, forbinde det, der tæller for dig og opleve indflydelse på din karriere hos os.
- Afdeling
- Legal Services
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Senior Manager, Legal Services
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.