Senior Consultant til Business Intelligence (BI), Finance IT Services
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
En hverdag i tæt samarbejde med vores kunder
Som Senior Consultant i Finance IT Services bliver du en del af en dynamisk og udviklende hverdag, hvor du får mulighed for at påvirke både kunderne og vores virksomhed. Du vil være med til at identificere BI-potentiale hos vores kunder og hjælpe med at udvikle komplekse rapporter og dashboards i Power BI. Da vi er et rådgivningshus inden for finans, vil en stor del af dit arbejde fokusere på optimering af finansprocesser hos vores kunder.
Dine opgaver vil typisk inkludere:
- Afholdelse af strategiske workshops og leverance af løsningsforslag og estimater
- Trækning og analyse af data fra Excel og andre finanssystemer ved brug af Power Query, Python m.m.
- Opbygning og vedligeholdelse af komplekse finansielle modeller i Excel
- Sikring af nøjagtig og rettidig rapportering
- Visualisering ved brug af DAX-kodning
- ETL-processer (Extract, Transform, Load) vha. M Code
- Opbygning af datamodeller og datawarehouse-strukturer
- Integration og vedligeholdelse af Power BI med andre systemer og datakilder.
Du bliver en del af et team på 25 dygtige og engagerede kolleger, som vil tage godt imod dig. Opgaverne i teamet spænder bredt – fra automatiseringer og ERP-opgraderinger til implementering af FP&A-systemer og meget mere. Du vil arbejde tæt sammen med finans- og økonomifunktionerne hos vores kunder for at udvikle og optimere deres finansprocesser.
Du bliver motiveret af at skabe værdi for kunderne
For at skabe resultater i rollen skal du være fagligt motiveret, nysgerrig, struktureret og tage ejerskab for opgaverne. Du får et kick ud af at arbejde med data, har en grundlæggende interesse og forståelse for finans, trives med projektarbejde og kan se dig selv i en udadvendt konsulentrolle, hvor du kommunikerer med interessenter på alle niveauer.
Din baggrund og dine kvalifikationer – indtil nu:
Vi søger dig, der har arbejdet hands-on med Power BI og rapportering i flere år og har erfaring med datamodellering. Derudover søger vi dig, der:
- Har omfattende erfaring med DAX-kodning
- Har en dyb forståelse for finans – herunder økonomifunktionens processer og forretningsprocesser
- Har solide formidlings- og kommunikationsevner
- Har erfaring med projektledelse og kan drive komplekse projekter fra start til slut
- Er erfaren i at arbejde med Excel til dataanalyse og modellering.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Ansøg nu, og bliv en del af vores team! Du behøver ikke sende en ansøgning, men tilføj gerne et par linjer om din motivation og erfaringer i dit CV. Vi ser frem til at høre fra dig!
Bliv del af et konsulenthus i vækst
Basico rådgiver og assisterer større danske og internationale virksomheder inden for CFO-området. Vi er det konsulenthus, kunderne ringer til, når finansfunktionen står over for større forandringer eller har akut behov for assistance til opgaveløsningen. Vi er i vækst og har det seneste år budt velkommen til over 90 nye Basico’ere. Samlet er vi over 300 fastansatte og selvstændige konsulenter, der skaber værdi hos kunderne som CFO’ens højre hånd og sparringspartner.
Vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund danner rammen om en kultur med høj faglighed, frie rammer og fællesskab. Vi har en flad organisationsstruktur og et åbent samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer. Du får derfor et bredt netværk på tværs af hele virksomheden. Fælles for os alle er, at vi sætter fagligheden på forsædet og deler visionen om at gøre andre til en succes – både vores kunder og hinanden.
Desuden prioriterer vi det sociale liv højt med sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester, fredagsvin og meget mere.
- Afdeling
- Finance IT Services
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Senior Consultant til Business Intelligence (BI), Finance IT Services
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.