Automation & AI Consultant
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Er du skarp og ambitiøs, og brænder du for at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og IT? Så søger vi en Automation & AI Consultant til vores team i Finance IT Services.
Som konsulent hos os får du ansvaret for dine egne kundeprojekter, hvor du skal optimere data, processer og systemer. Det er derfor afgørende, at du har en stor interesse i at arbejde på tværs af domæner og teknologier. For den rette kandidat er dette en spændende rolle, hvor du både bliver udfordret og udvikler dig, mens du skaber konkrete resultater.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Være en drivkraft i vores kundeprojekter og anvende dine evner til at optimere og automatisere forretningsprocesser
- Indgå i tæt kundedialog og levere konkrete løsningsforslag
- Udvikle og vedligeholde de tekniske løsninger inden for automatisering, low-code apps, integrationer og kunstig intelligens (AI)
- Sikre en høj leverancekvalitet, bidrage til et godt samarbejdsmiljø og udvikle dine kollegaer
- Opsætte løsninger i Microsofts produktportefølje, såsom Power Platform og Azure AI Services.
Du vil hurtigt opdage, at vores projekter spænder bredt, og en vellykket opgave kan åbne dørene for nye udfordringer inden for ERP, BI, planlægning og digitalisering.
Hvem er du?
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er fagligt nysgerrig, struktureret og tager ejerskab over dine opgaver. Du elsker at arbejde med nye teknologier og trives med projektarbejde. Du ser dig selv i en udadvendt rolle, hvor du kommunikerer med interessenter på alle niveauer.
Vi ser gerne, at du har erfaring med:
- Microsoft Power Platform eller RPA-værktøjer som UiPath og BluePrism
- At transformere virksomheder gennem automatisering, data og AI
- Forretningsprocesser som finans, supply chain, indkøb og lønadministration
- Datastrukturer og procesflows
- At formidle kompleks information på både dansk og engelsk.
Har du erfaring med Python, Node.js, SQL eller databaser, er det en fordel, men det vigtigste er, at du har lysten til at lære og arbejde med de værktøjer, vi bruger. Vi hjælper dig med at udvikle de nødvendige færdigheder.
Lyder det som noget for dig?
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Hvis du synes, det lyder spændende, og kan se dig selv i nogle af de ovenstående punkter, så hører vi meget gerne fra dig – resten kan vi lære dig undervejs.
En ansøgning er ikke nødvendig, men inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Vi inviterer løbende til samtaler.
Et stærkt bagland hos Basico
Inden dit første projekt får du en grundig introduktion til vores forretning og kultur. Vi lægger vægt på at matche dine færdigheder og mål med de rette opgaver, og du vil få en karrierecoach samt en buddy, som sørger for en god start. Du deltager løbende i kompetenceudvikling gennem vores Basico Academy, hvor du kan udvide dine færdigheder og opbygge dit netværk.
Hvorfor Basico?
Som en del af Basico bliver du en central spiller i digitaliseringen af virksomheder. Vi tilbyder et miljø, hvor du kan:
- Udfolde dine evner i skæringspunktet mellem IT og forretningsudvikling
- Samarbejde med engagerede kollegaer og ledere, der støtter din faglige udvikling
- Deltage i kontinuerlig læring gennem Basico Academy
- Blive en del af et team, hvor samarbejde og sparring er afgørende for succes.
- Afdeling
- Finance IT Services
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Automation & AI Consultant
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.