Senior Payroll Consultant – People & Payroll Services hos Basico
Brænder du for payroll, og har du erfaring med løndrift, systemimplementeringer og optimering af lønprocesser?
Hos Basico får du mulighed for at kombinere din dybe faglige viden med hands-on-opgaver og rådgivning, når vi hjælper nogle af Danmarks mest spændende virksomheder med at løfte deres lønfunktion til næste niveau.
Vi søger en Senior Payroll Consultant til vores People & Payroll-team – et erfarent og specialiseret team med passion for payroll og plads til ægte lønnørderi. Vi samarbejder med virksomheder, der har brug for ekstra ekspertise til at optimere, udvikle eller aflaste lønfunktionen – ofte når processer skal strømlines, systemer implementeres, eller når noget er gået skævt, og der kræves hurtig handling.
I denne rolle vil du kombinere hands-on lønopgaver med rådgivning og procesoptimering. Med grundighed og nysgerrighed sikrer du, at vores kunder opnår effektivitet og driftssikkerhed i deres processer.
Du vil opleve en hverdag præget af variation, faglige udfordringer og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi værdsætter høj faglighed, videndeling og frihed under ansvar.
Din rolle hos os
Som Senior Payroll Consultant vil du bl.a.:
- arbejde on-site og/eller remote hos kunder med lønbehandling, refusioner og lønadministration
- kortlægge og optimere processer end-to-end – inkl. tydeliggørelse af snitflader og roller/ansvar
- rådgive om lønfaglige spørgsmål, lovgivning og best practice
- deltage i leverandørvalg og implementering af nye lønsystemer
- understøtte transformationsprojekter – fx ved overgang til globale lønstrukturer.
Typiske opgaver
- Lønkørsel og administration, inkl. rapportering og analysering af løndata
- Proces- og systemforbedringer, der skaber struktur og effektivitet
- Dialog med HR, Finance, tillidsrepræsentanter og ledelse – lokalt og globalt
- Fejlfinding og problemløsning, når lønprocesser ikke fungerer optimalt.
Vi tror, du vil trives bedst hos os, hvis du har et positivt, empatisk og løsningsorienteret mindset, motiveres af at tage ansvar og arbejde struktureret – også når tempoet er højt – og finder energi i at være ude hos kunderne, opbygge relationer og hurtigt sætte dig ind i deres forretning. Du kan kombinere det store overblik med lysten til at gå ned i detaljerne, når opgaven kræver det, og du er nysgerrig samt ikke bange for at stille de spørgsmål, der skaber reel værdi.
Vi forestiller os, at du har
- 5-10 års erfaring i en lønfunktion, fra outsourcing-leverandør eller som systemleverandør, gerne med både lokal og nordisk erfaring
- Solid erfaring med lønadministration, løndrift i DK/Norden og optimering af lønfunktionen i bred forstand
- God procesforståelse og erfaring med lønoptimering, herunder deltagelse i HR, tids- og planlægningsløsninger eller lønimplementeringer
- Erfaring fra både lokale og globale virksomheder, gerne med en HR- eller finansiel baggrund
- Erfaring med løndata og gerne kendskab til forskellige lønsystemer
- Indgående forståelse af løn- og skatteregler samt evnen til at navigere i komplekse løn- og systemprocesser.
Lyder det som dig?
Send os dit CV. En ansøgning er ikke nødvendig, men inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen. Vi indkalder løbende til samtaler.
Bliv en del af en ambitiøs konsulentvirksomhed i vækst
Vi er et konsulenthus i vækst, og i dag er vi flere end 300 Basico’ere, der sammen har opbygget en stærk markedsposition. Vi lægger stor vægt på at sætte det rette team og matche dine kompetencer og ambitioner, så du kan løfte opgaven succesfuldt og opleve, at du udvikler dig.
Hos os kan du derfor give dine erfaringer perspektiv og selv være med til at skabe din karrierevej. Hvor den går hen, afhænger af, hvad der er vigtigt for dig.
Skal vi dykke ned i praktikken, vil du få base på vores kontor i Hellerup med udsigt over vandet. Din hverdag vil være en kombination af dage hos kunden og arbejdsdage på kontoret.
Basico er for dig, der motiveres af udfordringer, og som vil være i et konsulenthus, hvor ordentlighed og værdier som faglighed, ansvarlighed og engagement fylder.
- Afdeling
- People & Payroll Services
- Lokationer
- Basico P/S
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.