Økonomidirektør - Brødrene Kier
På vegne af Brødrene Kier søger vi en dedikeret og forretningsorienteret økonomichef. Brødrene Kier er en vækstorienteret grossistvirksomhed, der i mere end 110 år har fungeret som en vigtig spiller inden for sine kerneforretningsområder: stål, VVS, VA og værktøj.
Som økonomidirektør får du ansvaret for økonomifunktionen i virksomhedens fire selskaber, og der er et ønske om, at du som økonomidirektør kan udfordre forretningsgangene og samtidig agere strategisk sparringspartner for den administrerende direktør.
Du bliver leder for økonomiafdelingen, bestående af fire kolleger, der primært beskæftiger sig med områderne debet, kredit, løn og controlling. Afdelingen er særdeles velfungerende, og den daglige ledelsesmæssige rolle er ikke tung.
Rollen
I rollen lægges der i særdeleshed vægt på implementeringen af nye processer samt en proaktiv tilgang til forretningen. Desuden forventes det, at økonomidirektøren og dennes afdeling proaktivt udarbejder analyser og har en finger på pulsen ift. virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter.
Du vil indgå i virksomhedens ledergruppe, som består af den adm. direktør, økonomidirektøren samt to salgsdirektører. I samspil med den administrerende direktør forventes du at drive den strategiske retning for virksomheden, og du vil ligeledes kunne forvente at deltage i relevante bestyrelsesmøder.
Der blev i foråret 2024 implementeret et nyt Microsoft Business Central-system, der giver en omfattende indsigt i virksomhedens data, hvilket bl.a. skal danne solid baggrund for fremtidige strategiske beslutninger og virksomhedens retning.
Af nøgleopgaver kan følgende nævnes:
- Ansvar for hele processen vedrørende revision og udarbejdelse af årsrapporten
- Sikring af høj kvalitet og overholdelse af deadlines i månedsrapporteringen
- Rettidigt og korrekt bogholderi
- Ansvar for og sikring af optimal udnyttelse af ERP-systemet og stærke processer og informations-flows
- Ansvar for at sikre processen vedrørende ’master data’
- Sikring af, at forretningen løbende modtager relevant rapportering, som gør den bedre i stand til at træffe gode beslutninger
- Sparringspartner til adm. direktør Morten og resten af ledergruppen
- Sikring af transparens, så organisationen har klarhed over, hvilke kunder Brødrene Kier fortrinsvis tjener sine penge på
- Sikring af kommunikation af finansielle data til ikke-økonomer i organisationen
- Opbygning af en stærk BI-platform
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en erfaren leder, der både har hands-on-erfaring i det daglige og har ageret sparringspartner for en administrerende direktør og været en del af en beslutningstagende ledergruppe. Du er kommunikativt vant til at begå dig på forskellige niveauer, og så har du en stærk forretningssans krydret med et strategisk overblik.
Du har en HD-R, cand.merc.aud. eller tilsvarende og har interesse for IT og gerne erfaring med proaktivt at digitalisere og automatisere processer. Som person har du mennesketække og gode organisatoriske og kommunikative egenskaber, og du har et højt drive og er stærk til at eksekvere.
Om virksomheden
Brødrene Kier beskæftiger p.t. 67 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Hasselager og afdelinger i Aarhus, Skanderborg og Horsens. Virksomheden ejes af den erhvervsdrivende Vilhelm Kiers Fond, der har til formål at støtte humanitære og kulturelle formål, primært i Aarhus Kommune. Fonden ejer desuden Ejendomsselskabet Brødrene Kier samt virksomheden Hans Schourup A/S, der producerer og forhandler løsninger for at skabe effektive lagerløsninger.
Brødrene Kiers målsætning er at fastholde og udbygge aktiviteter og markedsandele og dermed fortsat at udvikle virksomheden som en selvstændig grossist, der kan levere varen til den rigtige pris til rette tid.
Lyder ovenstående som et match med dine kvalifikationer? Så send os din ansøgning og CV allerede i dag.
- Afdeling
- På vegne af kunde
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Økonomidirektør - Brødrene Kier
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.