Receptionist/Piccoline
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Bliv en del af Basico-teamet i hjertet af Tuborg Havn (Hellerup), hvor vi søger en imødekommende, proaktiv og serviceorienteret Receptionist/Piccoline.
I denne rolle vil du være en central figur i vores kontors daglige liv, hvor du yder support til dine kolleger og byder eksterne gæster velkommen.
Du får et tæt samarbejde med vores nuværende Receptionist/Piccoline, og sammen deler I ansvaret for vores reception og kontorfaciliteter. Arbejdsopgaverne vil være af både administrativ og praktisk karakter i en dynamisk hverdag, hvor to dage aldrig er ens.
Arbejdstid
Du vil have faste arbejdstider - enten 08-16 eller 09-17 - med en fast morgen- og eftermiddagsrutine.
Samtidig forventer vi, at du har mulighed for at være fleksibel, da vores mange events kræver deltagelse af mindst én af vores piccoliner, og disse afholdes typisk efter normal arbejdstid et par gange om måneden. Overarbejde i forbindelse med events kompenseres ved afspadsering på andre tidspunkter.
Dine primære ansvarsområder:
- Modtagelse af gæster og klargøring og afrydning af mødelokaler
- Bidrage til planlægning og afvikling af firmaevents, herunder middage og receptioner
- Support til vores People & Development Manager ved on- og offboarding af medarbejdere
- Vedligeholdelse af faciliteter, herunder bestilling af kontorartikler, kontakt til reparatører, leverandører m.v.
- Forberedelse af materiale til kundemøder, herunder print, scanning og indbinding
- Ad hoc-administrative opgaver, fx arkivering, bestilling af forplejning, udstyr m.v.
- Praktiske opgaver som køkkenvedligeholdelse på alle tre etager, håndtering af post og pakker, samt generel oprydning og vedligeholdelse af fællesområder.
Vi søger en person, der er:
- Arbejdsom, ansvarsfuld og har evnen til selvstændigt at finde gode løsninger/træffe beslutninger
- Eminent til at multitaske og til egenhændigt at prioritere og udføre opgaver
- Serviceorienteret med en positiv indstilling samt smil på læben
- Har ordenssans og et praktisk overblik - det forventes, at du selv er proaktiv og tager initiativ til at rydde op og sætte ting i orden
- Motiveret af varieret kontorarbejde med mange forskellige mennesker og opgaver.
Det er desuden vigtigt, at du taler og skriver dansk og engelsk flydende.
Vi forestiller os, at du er på første eller andet sabbatår og evt. har erfaring fra en lignende stilling.
Stillingen er en fuldtidsstilling, og du vil blive en del af vores team fra den 15. august 2025.
Interesseret?
Send dit CV til os snarest, da vi afholder samtaler løbende. Selvom en motiveret ansøgning ikke er nødvendig, opfordrer vi dig til at inkludere et par linjer om, hvorfor du er interesseret i stillingen.
Bliv en del af et konsulenthus i vækst
I Basico går vi på arbejde for at gøre kunderne og hinanden til en succes. Vi er et konsulenthus i vækst og har det seneste år budt velkommen til flere end 120 Basico'ere. Samlet er vi 300+ fastansatte og selvstændige konsulenter, der skaber værdi som kundernes højre hånd og sparringspartner. Vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund danner rammen om en kultur med fokus på fællesskab og et åbent samarbejde på tværs af afdelinger og niveau.
Desuden vil du opleve, at det sociale liv bliver prioriteret højt, og få invitationer til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester, fredagsvin og mere til.
Yderligere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: People & Development Manager, Sandra Findalen, mobil: + 45 2022 0620.
For ansøgninger og rekrutteringsprocessen bedes du kontakte: Sr. Talent & Acquisition Consultant, Christina Agerby Schultz, mobil + 45 31 43 91 51, mail: caschultz@basico.dk.
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Receptionist/Piccoline
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.