NewTech tekniske konsulenter til Basico
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Vi søger ambitiøse og dygtige tekniske konsulenter til vores NewTech-team i København og Aarhus, som vil være med til at udvikle innovative digitale løsninger for vores kunder og omsætte forretningsbehov til robust teknologi.
Som NewTech teknisk konsulent bliver du en del af et dynamisk team i Basicos Finance IT Services, hvor du får mulighed for at arbejde med kundeprojekter inden for digitalisering, automatisering og nye teknologier. Du kommer til at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og teknologi og skal som forretningskonsulent både forstå kundens udfordringer og de tekniske muligheder.
NewTech-teamet har en central rolle i Basico. Vi er sat i verden for at sikre, at både Basico og vores kunder kan følge med i den teknologiske udvikling. Det betyder, at du ikke kun arbejder med dine egne kunder, men også er med til at understøtte vores øvrige service lines i at arbejde digitalt og innovativt. Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer på tværs af CFO Services, Legal Services og People & Payroll Services. Du refererer til Mathias Kop Balsløw, Chief Information & Technology Officer, som leder NewTech-teamet.
Som teknisk konsulent er dit primære fokus på udvikling og implementering af løsningerne; du designer arkitektur, skriver kode, konfigurerer systemer og sikrer teknisk kvalitet. Men du skal også selv bidrage til kundedialogen og forretningsforståelsen, hvad enten det er ved at deltage i workshops, forstå krav eller rådgive om tekniske muligheder. Vi arbejder meget med AI og de nyeste teknologier, og der vil være tid og plads til at arbejde med cutting-edge-løsninger og tænke IT-infrastruktur på en helt ny måde. Vi arbejder meget agilt og søger hele tiden at optimere vores egne løsninger og processer.
I rollen som NewTech teknisk konsulent vil du bl.a. komme til at:
- Udvikle og implementere digitale løsninger inden for automatisering, AI og nye teknologier hos vores kunder
- Designe teknisk arkitektur for custom webapplikationer, integrationer og AI-løsninger
- Skrive kode i Python, Node.js, TypeScript eller andre moderne sprog til løsninger, der skaber konkret værdi
- Bygge automatiseringer gennem RPA, scripts, APIs og integrationer mellem systemer
- Konfigurere og udvide platforme som Power Platform, Azure AI Services, BC-extensions og andre low-code/no-code-løsninger
- Arbejde med data – strukturere databaser, bygge dataflows og sikre datakvalitet
- Bidrage til workshops og kundedialog om tekniske muligheder og løsningsdesign
- Være med til at oversætte forretningsbehov til tekniske specifikationer i samarbejde med forretningskonsulenter
- Arbejde i teams og tage ansvar for dine leverancer på tværs af projekter.
Og så må du ikke være for fin til at hoppe med i en kundepræsentation eller forklare tekniske koncepter til ikke-tekniske interessenter.
Du er ambitiøs og brænder for ny teknologi
For at lykkes i rollen skal du være fagligt motiveret, nysgerrig, struktureret og tage ejerskab for opgaverne. Vigtigst af alt skal du være ambitiøs og have drive – både fagligt og karrieremæssigt. Du tager fagligt ansvar, går forrest i dine opgaver og træffer beslutninger, samtidig med at du ikke er bange for at arbejde i materien.
Du er nysgerrig på ny teknologi, og du får et kick af at arbejde med AI, automatisering og digitale løsninger. Du trives i en rolle, hvor du primært koder og bygger løsninger, men hvor du til tider også vil skulle kommunikere med kunder og kollegaer om det tekniske. Sidst men ikke mindst er du forandringsvillig og udfordrer konstant status quo. Vi er teamet, der sikrer, at Basico og vores kunder følger med i den teknologiske udvikling.
Hertil ser vi gerne, at du har:
- Drive, ansvar, proaktivitet og ambitioner
- Stærke tekniske kompetencer inden for programmering, systemudvikling eller IT-arkitektur
- Erfaring med moderne teknologier som Python, Node.js, TypeScript, React, .NET eller lignende
- Kendskab til cloud-platforme som Azure, AWS eller Google Cloud
- Interesse for AI, automatisering og digitalisering – og lyst til at arbejde med cutting-edge-teknologi
- Erfaring med eller lyst til at lære Power Platform, RPA-værktøjer, AI-løsninger, integrationer og low-code-platforme
- Forståelse for databaser, SQL og datastrukturer
- Evnen til at kommunikere teknisk kompleksitet til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Det er en fordel, hvis du:
- har arbejdet med agile arbejdsmetoder og DevOps-principper
- har bygget API'er, integrationer eller microservices-arkitekturer
- har erfaring fra konsulentbranchen eller kundevendte roller
- har erfaring med CI/CD, infrastruktur som kode eller cloud-native-løsninger
- har faciliteret workshops og drevet forretningsudviklingsprocesser.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, men hvis du synes, det lyder spændende, og kan se dig selv i nogle af de ovenstående punkter, så hører vi meget gerne fra dig – resten kan vi lære dig undervejs.
En unik mulighed i en vækstvirksomhed
Du får mulighed for at være med til at forme fremtidens digitale løsninger i en virksomhed, der vokser hurtigt. NewTech-teamet er centralt placeret i Basico og arbejder på tværs af hele organisationen. Det giver dig et bredt netværk, spændende udfordringer og mulighed for at udvikle dig både fagligt og karrieremæssigt.
Vi lægger mere vægt på ansvarlighed, engagement og den rigtige personlighed end på antallet af års erfaring eller specifikke uddannelseskrav. Vi er villige til at lære dig op. Hvis du er en ambitiøs person med faglig stolthed, lyst til at udforske ny teknologi og drive til at tage ansvar, så vil vi gerne høre fra dig.
Lyder det som dig?
Så send dit CV. En ansøgning er ikke nødvendig, men inkluder gerne et par linjer om din motivation for at søge stillingen og dine ambitioner inden for NewTech. Vi indkalder løbende til samtaler.
- Afdeling
- Finance IT Services
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsestype
- Fuldtid

Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.