Business Central ERP Consultant til krydsfeltet mellem finans og IT
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Forestil dig en hverdag, hvor ikke to projekter er ens. Som ERP Consultant i Finance IT Services arbejder du med Business Central-implementeringer, faciliterer procesworkshops og designer digitale løsninger, der transformerer måden virksomheder driver deres finansfunktion på. Vi søger dig med finansiel erfaring og interesse for IT, der vil udvikle dig i krydsfeltet mellem forretning og teknologi.
Bliv en del af Finance IT Services (FITS)
Hos FITS leverer vi helhedsløsninger inden for digitalisering og automatisering af arbejdsgange i finansafdelingen.
Basico er Microsoft Partner, og vores tilgang til ERP-projekter ligger forankret i vores DNA, hvor projekterne skal udvikle, effektivisere og transformere de finansielle processer. Det betyder i praksis, at vores tilgang er konfiguration og optimering inden for standard, frem for intensiv tilpasning og udvikling. Som ERP Consultant kommer du derfor til at beskæftige dig med de mest interessante aspekter af procesoptimering og systemimplementering, når du samarbejder med vores kunder om at opgradere deres ERP-system og sikre gevinstrealiseringen.
Opgaverne varierer afhængigt af kunderne, men dit primære arbejdsområde bliver i vores ERP-afdeling, herunder opsætning, konfiguration og leveranceledelse.
Din hverdag som ERP Consultant
Fra din første arbejdsdag arbejder du som konsulent på kundeopgaver.
Baseret på kundens behov samt dine erfaringer og kompetencer vil opgaverne typisk indebære:
Business Central-implementeringer: Deltage i projekter fra foranalyse til go-live, hvor du konfigurerer Business Central og partnerløsninger som Continia – du bliver ekspert i systemets moduler og kan opsætte udvidelser og konfigurationstabeller
Workshop-facilitering: Deltage i procesworkshops med kundens nøglepersoner om nuværende og fremtidige arbejdsgange
Projektledelse: Være en del af projekteamet og bidrage til planlægning, strukturering, risikoafdækning, projektdokumentation samt sikring af mindre leverancer
Kravspecifikationer: Forstå og dokumentere user cases og kravspecifikationer i samarbejde med kunden
Digitale løsninger: Design og udvikling af digitale løsninger til automatisering af processer sammen med dygtige kollegaer ved hjælp af fx Microsoft Power BI, Power Apps og Power Automate
Vil du vide mere om hverdagen?
Læs vores cases om projektet hos Vild Nord og Hårklinikken, og få et indblik i, hvordan vi arbejder med ERP-implementeringer, og hvordan du som ERP Consultant kan gøre en forskel for vores kunder hos Basico.
Din baggrund og kvalifikationer
Vi forventer, at du har en solid baggrund inden for finans med operationel erfaring fra ERP-systemer samt interesse for at arbejde som konsulent og bidrage aktivt til projektteams.
Vi søger dig, der:
Har 3+ års erfaring enten fra en finansfunktion – fx som revisor, controller, finance business partner eller fra et ERP-hus som ERP-konsulent, udvikler eller projektleder krydret med relevant finanserfaring
Har kendskab til Business Central og relevante automatiseringsløsninger, fx Continia
Er analytisk stærk med interesse for at arbejde med tal, finans og data
Evner at skabe relationer og kommunikere med stakeholders på tværs af organisationen
Et solidt Basico-bagland i ryggen
Inden første kundeprojekt får du en grundig introduktion til vores forretning og kultur. Vi lægger stor vægt på at sætte det rette team og matche dine færdigheder og mål med kundens behov. Med en karrierecoach og buddy i ryggen sørger vi for, at du kommer godt i gang og altid har dine kollegaer til sparring og support.
Du deltager løbende i kompetenceudvikling gennem vores interne udviklingsprogram Basico Academy, så du altid er klædt godt på til at rådgive vores kunder.
Bliv en del af et konsulenthus i vækst
Vi er et konsulenthus i vækst og i dag er vi mere end 300 fastansatte og selvstændige konsulenter, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Fra vores kontor i Tuborg Havn med udsigt til Øresund dyrker vi en kultur, der kombinerer høj faglighed, ansvarlighed og stærkt fællesskab. Hos os er samarbejde på tværs af afdelinger og niveauer en naturlig del af hverdagen, og det giver dig mulighed for at opbygge et bredt netværk og adgang til ny viden.
Det sociale liv spiller også en vigtig rolle hos Basico. Du vil ofte blive inviteret til sportsaktiviteter, kulturelle arrangementer, gastronomiske oplevelser, firmafester og vores populære fredagsvin. Som en del af Basico bliver du en del af et inspirerende miljø, hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres højt.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Så send dit CV. Du behøver ikke sende en ansøgning, men tilføj gerne et par linjer om din motivation, din baggrund og dine ambitioner.
Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen? Du er meget velkommen til at kontakte Senior Talent & Acquisition Consultant Caroline Sørensen på cssoerensen@basico.dk [blocked] for mere information om stillingen og Basico.
- Afdeling
- Finance IT Services
- Lokationer
- Basico P/S
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Basico
Basico er et konsulenthus, der rådgiver og assisterer vores kunder med Business Support inden for Finance, Legal, People/HR, Payroll, Digitalization samt Executive Search & Recruitment.
I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, projektassistance og rekruttering.