Leder for Økonomiteam - Hjerteforeningen
Vil du stå i spidsen for et stærkt økonomiteam og samtidig være med til at skabe hjertesunde liv for alle?
I Hjerteforeningen er økonomi fundamentet for, at organisationen kan finansiere forskning i verdensklasse, understøtte patienter og pårørende og styrke hjertesundheden. På vegne af Hjerteforeningen søger vi en fagligt stærk leder, der vil videreudvikle en velfungerende økonomifunktion – og samtidig stå i spidsen for implementeringen af et nyt ERP-system.
Stillingen
Du får ansvaret for et dygtigt team på fem medarbejdere, der leverer høj kvalitet og sikrer stabil økonomidrift. Du bliver daglig leder, sparringspartner for direktionen og ansvarlig for både teamets leverancer og udvikling.
Dine primære ansvarsområder:
Daglig ledelse af økonomiteamet og sikring af høj kvalitet i leverancer
Bogholderi og årsrapporter for Hjerteforeningen og Børnehjertefonden
Rapportering til ledelse og bestyrelse
Rullende estimater og likviditetsforecast
Dokumentation af forretningsgange samt optimering af kontrolmiljø
Samarbejde med revisor, bank og kapitalforvalter
Lønbehandling
Administration af forskningsbevillinger.
Nyt ERP-system – en strategisk nøgleopgave
Hjerteforeningen har valgt Microsoft Business Central som nyt ERP-system. Implementeringen starter i 2026, og du får en central rolle i projektet sammen med økonomiteamet, en intern IT-projektleder og en ekstern partner. Dette projekt vil definere økonomifunktionens grundlag i mange år frem.
Din profil
Du brænder for regnskab, økonomistyring og ledelse. Du har minimum 5 års erfaring med ledelse fra et revisionshus eller lignende og et solidt teoretisk og erfaringsbaseret fundament inden for regnskab. Erfaring fra NGO er en fordel, men ikke et krav.
Du søger at optimere gentagne opgaver via teknologi og ser organisationen som en vigtig kunde for økonomiteamet. Du leverer værdi og udfordrer fagligt på en konstruktiv måde.
Som person arbejder du struktureret og er solidt plantet i din faglighed. Du er positiv, opsøger dialog og leder naturligt. Du samler teamet og løfter det til nye højder, skaber trivsel og et bæredygtigt arbejdsmiljø. Du drives af at hjælpe andre med at lykkes og er reflekteret om dit lederskab.
Reference og ledelse
Du refererer til økonomi- og engagementsdirektøren og indgår i ledelsesteam med lederne for Jura og IT & Digitalisering.
I Hjerteforeningen arbejder de aktivt med tillidsbaseret ledelse. Du er som leder en del af et stærkt fællesskab, hvor der aktivt arbejdes med udvikling af ledelsesrollen. Der drøftes ledelsesdilemmaer, psykologisk tryghed og bæredygtigt arbejdsliv – for at understøtte, at medarbejderne kan forløse strategien og skabe værdi for hjertepatienter og deres pårørende.
Hjerteforeningen tilbyder dig en moderne og sund arbejdsplads
Hjerteforeningen er en hjertesund arbejdsplads, hvor bevægelse og hjertesunde snacks skaber gode rammer for et hjertesundt liv – både for målgruppen, men også for kollegaer. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor man kender hinanden og samarbejder på tværs af organisationen.
Hos Hjerteforeningen bliver du en del af en organisation som går højt op i trivsel, da de er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater.
Hjerteforeningen eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj.
Hjerteforeningen tilbyder en fleksibel arbejdslivsmodel og det betyder, at man under hensyn til samarbejdet og arbejdsopgaven selv tilrettelægger arbejdstid og arbejdssted, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
Attraktive vilkår:
Konkurrencedygtig løn inkl. pension og sundhedsforsikring
8 feriefridage
Frihed til barns sygdom og ubegrænset antal omsorgsdage
Røgfri arbejdstid.
Moderne kontormiljø på Vognmagergade 7 ved Nørreport Station med forskellige arbejdszoner, café, stillezone og god kaffe.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Interesseret?
Hjerteforeningen ønsker at bygge en mangfoldig, inkluderende og autentisk arbejdsplads. Synes du, at stillingen lyder spændende, men din tidligere erfaring ikke afdækker alle krav til punkt og prikke, så vil vi opfordre dig til at tage en snak med os alligevel; du kunne sagtens være den helt rigtige kandidat til denne stilling.
For at sikre en retfærdig og effektiv rekrutteringsproces, beder vi dig undlade at tilføje et foto i dit CV.
Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde styrker vores arbejde og hjælper os med at gøre en positiv forskel for hjertesundheden i Danmark.
Send din ansøgning og CV til Basico A/S via linket neden for. Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
Jobsamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål? Hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale om dine muligheder i denne stilling, er du velkommen til at kontakte Recruitment Director Gitte Hjortskov Larsen på telefon +45 2510 2217.
Om Hjerteforeningen
Hjerteforeningen arbejder for hjertesunde liv for alle – uanset om man lever med en hjertesygdom eller ønsker at undgå den. Hjertesundhed handler ikke kun om fraværet af sygdom, men om fysisk, mental og social trivsel. Det er Hjerteforeningens mål at skabe et samfund, hvor flere lever længere og bedre – med et stærkt hjerte og et sundt liv.
Siden 1962 har Hjerteforeningen været en drivkraft i hjerteforskning, forebyggelse og oplysning. Danmark er i dag på internationalt topniveau, når det gælder forskning i hjertesygdomme – og det er Hjerteforeningen stolte af at have bidraget til.
De arbejder for de mere end 672.000 mennesker, der lever med en hjertesygdom, og for de mange, der kan undgå at blive ramt. Hjerteforeningen uddanner danskerne i livreddende førstehjælp, gør hjertestartere tilgængelige i det offentlige rum og tilbyder støtte og rådgivning til dem, der har hjertesygdom tæt inde på livet.
Hjerteforeningen er en landsdækkende organisation med ca. 130 medarbejdere, 2.000 frivillige og omkring 120.000 medlemmer. Sammen skaber de rammer, engagement og inspiration til hjertesunde liv i hele Danmark.
- Afdeling
- På vegne af kunde
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Om Basico
Basico P/S er et konsulenthus som rådgiver og assisterer supportfunktionerne hos vores kunder inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services. I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.
Arbejder du allerede hos Basico?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.